Tirsdag morgen, havde vi aftalt at mødes med Miss Loan, som er sygeplejerskeunderviser på Hanoi Medical University, fordi hun skulle introducere os for hver vores afdeling samt supervisorer.
På ICU, blev vi mødt af overlægen, som talte ret godt engelsk. Han viste os rundt på afdelingen, som består af 2 rum, hvor der i hver, er plads til 15 patienter. I den ene rum, ligger de kritiske patienter og i det andet rum, ligger de mere stabile.
Det første vi alle lagde mærke til, var at der hang sprit ved alle sengene samt på væggene- det havde vi ikke lige set komme (så havde jeg ikke behøvet at tage 10 flasker håndsprit med!!!:)) Hygiejnen er okay, men de kører ikke helt efter de samme hygiejniske principper, som vi har i DK.
På vores rundvisning på ICU blev vi udstyret med både mundbind, hygiejnehat og overtrækssko. Det er bare smart- jvf. billedet nedenunder!:)
Denne dag, er bare en introduktionsdag, så derfor har vi bare vores almindelige tøj på indenunder. Vi ligner ellers mere kogekoner, end sygeplejersker:) |
Overlægen fortalte om hver enkelt patient og deres diagnoser. Størstedelen af patienterne var indlagt, pga. KOL eller pancreatitis eller pga. en nosokomiel pneumoni.
Han fortalte, at der var ca. 50 sygeplejersker ansat på afdelingen, men at der kun var ca. 30 på arbejde om dagen- Dette fordi at nogle var på barsel, kursuser mv. Derudover er der rigtig mange sygeplejerskestuderende samt medicinstuderende på afdelingen, som ses ved, at der står mindst 5 personaler omkring hver patient.
For mig, var det en stor omvæltning at se, at alle patienterne lå i samme rum og sengene stod tæt op ad hinanden- når der skulle udføres nedre toilette, blev dette gjort uden nogen form for afskærmning af patienten.
Normalt, er det familierne som skal varetage den personlige pleje af patienten, men på ICU, er det sygeplejerskerne som hjælper med plejen.
De fleste familier vil dog rigtig gerne hjælpe til, så det får de lov til. Faktisk er det sådan, at når en patient er indlagt, er det normalt at familien enten lejer et sted bo tæt på hospitalet og hvis ikke de har råd, så bor de på hospitalsgangene og/eller ude foran hospitalet.
Her i Vietnam, skal de selv sørger for at have en forsikring som dækker hospitalsindlæggelser, sådan en koster ca. 400.000 VND (100 kr) om året. 100 kr lyder ikke af meget for os, men for nogle vietnamesere er det mange penge, og derfor er det langt fra alle som har en forsikring. En indlæggelse på ICU koster mellem 1000-2000 US dollars om dagen! Hvis ikke de har en forsikring og familien ikke kan betale, så kan lægerne ikke tilbyde mere behandling og må derfor stoppe denne.
Stort set alle patienterne var underernæret, men jeg fornemmede at der blev holdt øje med dette, da alle patienter bliver vejet hver morgen og en del af dem, får også Kabiven. Samtidig bliver deres ind- og udgift registreret- f.eks. så tømmes kateterne og urinen vejes.
Ved hver seng, hænger et registreringsskema, som minder om vores BOS skema. Her registreres BT, P, RF, TP, GCS, SAT, BS hver 3. time.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvilken plejeform de arbejder ud fra. Nogle gange virker det som om, at de gør brug af rundepleje og andre gange tildelt patientpleje. Det må være noget, jeg må finde ud af. hen ad vejen, for lige pt. er der så mange spørgsmål der skal besvares og stilles fra begge sider.
Det der også undrer mig, er at sygeplejerskerne og lægerne slet ikke har det samme samarbejde som i DK. Hernede er det ikke normalt at sygeplejersker og læger kommunikere verbalt med hinanden om patienten.
Schou og jeg foran Bach Mai hospitalet |
Der er så mange nye indtryk hver dag, så når jeg falder lidt mere på plads og finder lidt mere ud af deres vanlige gang, så kommer der en dybere beskrivelse af afdelingen.
D. 30/4 og 1/5 fejrer vietnameserne independence day, så derfor var der ingen på ICU i mandags, som kunne tale engelsk, eller som jeg kunne følges med. Derfor gik jeg ned på Schous afdeling, fødegangen, og fulgtes med hende den dag. Her så jeg for første gang en vaginal fødsel samt 2 kejsersnit. Det var så overvældende og fantastisk at opleve så små skabninger komme til verden:)
Lidt mere af Vietnam
Jeg har endelig fået mit elskede dankort tilbage efter 5 dages adskillelse:) Så forleden var vi nede hos Miss Ly, som hjalp os med at arrangere en guidet weekendture til Sapa og Halong bay, som ligger i det nordlige Vietnam.
Derudover, har vi ihærdigt ledt efter et sted at få massage. Man skulle tro, at det var let at finde hernede, men det er det bestemt ikke. Til sidst fandt vi dog et rigtig lækkert spa sted, hvor jeg fik massage i 75 min samt kom i steam bath- og alt dette for ca. 150 kr. I love Vietnam:)
Kortet bliver ihærdigt brugt:)
|
Ellers har vi været kulturelle og besøgt Temple of literature, som er Vietnams første universitet- det blev bygget i år 1076. Det består af 5 store gårde, som er omgivet af flotte blomster og planter.
Dagene i Vietnam er til tider meget varme, op omkring de 40 grader, så i dag kørte vi hen til et hotel for at låne deres pool:) Her mødte vi 3 andre danske piger, som backpacker i Østen. Det var helt rart at møde andre danskere- det er faktisk første gang vi har mødt danske turister hernede.
Her til aften, tog vi hen på den Danske Ambassade i Hanoi, for at fejre "tirsdag på taget", men da det stadig er national dag i Vietnam, så var ambassaden desværre lukket. Så de gratis Carlsberg og dansk selskab må vi vente med til næste måned:)
Hej for nu og ha' det godt allesammen:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar