Praktikken er afsluttet, det sidste af Hanoi er set og kufferterne er pakket.

Hvor er det vildt at 10 uger allerede er gået. I denne uge, har vi afsluttet vores praktik, sagt farvel til alle de søde mennesker, som har taget godt i mod os, vi har fået set det sidste af Hanoi og fået købt de sidste par ting.
Vores lejlighed er lige blevet synet, vores kufferter er pakket og nu er vi klar til at forlade Hanoi og tage til Ho Chi Minh City og Phu Quoc og derfor bliver det her mit sidste blogindlæg fra Vietnam af.
Jeg har haft 10 uger fyldt med masser af fantastiske oplevelser, nogle gange har det været hårdt, andre gange har det været som en leg, men uanset hvad, så er jeg simpelthen så beæret over, at jeg har haft muligheden for at tage en udlandspraktik her i Vietnam. Jeg har fået set et sundhedssystem, som ligger så langt fra vores sundhedssystem i DK og selvom det ikke er perfekt, så er jeg taknemmelig alligevel.

Billedecollage fra vores ophold i Hanoi

Vi ses:)

Besøg fra Danmark, rugbrødsmadder og en tur til Hoi An

Nu er endnu en uge gået- 2 1/2 more to go, før vi atter er tilbage i DK.

Sidste mandags fik vi besøg af Lisa og Stephan og de havde fyldt kufferterne med masser af rugbrød, blade, knækbrød, matadormix, lakridser og meget andet godt. Det var så lækkert med en god rugbrødsmad efter 8 uger med brød, som mest af alt minder om pap!

Alt godt fra DK.

I tirsdags blev vi inviteret på aftensmad hos Lisas familie, som bor her i Hanoi. Vi troede at vi bare skulle hen og have lidt mad hos én familie- men vi blev overrasket. De havde nemlig samlet hele familien, fætre, kusiner, bedsteforældre, børnebørn, onkler, tanter, mostre osv. og så havde de ellers dækket op med en masse vietnamesiske retter. Jeg tror faktisk at de havde stået og lavet mad hele dagen. Alle var simpelthen så søde og imødekommende.

Hjemme hos Lisas familie.

Da vi alle var fuldstændig færdige i vores maver af alt det gode mad, inviterede familien os med ud på en bar, hvor vi fik smagt forskellige cocktails og juicer. Lidt vietnamesisk lærte vi også denne aften; Môt, Hai, Ba, Yo! Som betyder; 1,2,3 SKÅL!

Môt, Hai, Ba YO!

Efter praktikken i onsdags, valgte Schou og jeg at tage en motorbike ind til byen, for at mødes med Lisa og Stephan på vores efterhånden meget besøgte café, Joma Bakery. Hvis der overhovedet er nogle regler mht. kørsel på motorbike, så synes jeg det er nogle spøjse nogle. Det var kun mig og chaufføren som skulle have hjelm på- Schou skulle ikke have nogle på, måske fordi hun sad i midten? Hvem ved. Og hvis uheldet så var ude, at vi skulle falde at motorbiken, så ville hjelmen ikke hjælpe spor, da den nærmest var lavet af pap.

På motorbike ind til byen

Onsdag aften fløj vi mod Hoi An, en by, som ligger i det centrale Vietnam. En lille flyvetur på 1 time og 15 min.

Ventetiden i en lufthavn er ikke slem, når man er i godt selskab:)

Vi ankom sent i Hoi An, så vi benyttede lejligheden til at se Danmark mod Portugal. Ikke just en kamp, som endte godt!

Danmark-Portugal blev vist på hotellet

Tordag morgen lejede vi cykler for en hel dag, til en sum af 5 kr. Hoi An er en meget lille hyggelig by, hvor der ikke er den store trafik i forhold til Hanoi, så derfor var det rigtig hyggeligt at bruge torsdagen på at cykle rundt og se byen. Vi nåede dog kun ned til Cui Dai strand, hvor vi strandede hele dagen:)

Team Easy On er klar til at indtage Hoi Ans gader.

Vejret var rigtig lækkert i Hoi An og solen skinnede hele dagen. I Hanoi er der også varmt, men solen skinner sjældent en hel dag.

Ritualet.

Cui dai strand.

Nyder en lille kokosnød og kokosvand:)

Palmen kunne ikke klare, at jeg lænede mig op ad den:)

Hoi An bliver også kaldt skrædderbyen, så om aftenen, måtte vi ind og se hvad skrædderne havde at byde på:) Efter nogle timer med billeder, materialer, opmålning, prutte priser, fandt vi alle frem til nogle ting, som vi gerne ville have syet. Jeg valgte at få syet 2 par sandaler, 2 kjoler, 1 jumpsuit og 2 toppeskjorter. Jeg tager hatten af for Stephan, han er en mand med meget stor tålmodighed. Forestil jer 4 piger sluppet løs hos skræddere, hvor man kan få syet alt i alle mulige afskygninger!

I gang med at vælge læder til sandalerne

Fredag morgen havde vi booket en snorkeltur ud til Cham Island, som ligger ca. 1 time i båd fra Hoi An. Vejret var det bedste- det perfekte snorklevejr!

Lis og Katrine klar til vores snorkletur

Da vi var i Nha Trang i maj måned, var vi også på en snorkletur, men denne her tur i Hoi An var klart den bedste. Instruktørerne på båden var fra Europa og kom med en hel del flere informationer. 2 af intruktørerne havde været i Danmark, i Odense og Århus, så det var da meget skægt.

Cham Island

Lisa havde et undervandskamera med, et godt gammeldags ét af slagsen, som skal sendes ind og fremkaldes:) Vi fik set en masse flotte fisk og store flotte blå søstjerner. Og da kameraet først skal en tur til fotohandler, så må i nøjes med et billede leveret af google.

Direkte fra google.

Da vi havde snorklet i ca. 1 time, sejlede vi videre om på den anden side af øen. Her kunne vi enten vælge en gåtur op til en landsby eller at ligge på stranden samt snorkle videre. Katrine og jeg valgte at nyde stranden og snorkle lidt mere, mens de 3 andre valgte at se landsbyen. Der blev dog også lige tid til at skrive ritualet endnu engang:)

Og selvfølgelig ritualet

Da de andre kom tilbage fra landsbyen og vi havde fået frokost, var der tid til at slappe af i hængekøjerne, som var bundet rundt om palmerne- så bliver det ikke mere ferieagtigt:)

Ren afslapning i hængekøjerne

Om lørdagen var vi på et madlavningskursus. Vi startede med at tage på det store madmarked, hvor man kunne købe alt. Guiden som stod for det hele, fortalte lidt om hver ting og vi fik hver stukket en indkøbstaske i hånden, som vi kunne fylde med råvarer. 

Selv friske larver kunne vi købe.

Kødmarked.

Da vi havde fået købt alt hvad der skulle bruges til de 4 retter vi skulle kokkere, blev vi sejlet ud til en lille ø, hvor vi skulle male risene og lave rismælk, som også var ingredienser i retterne.

Øens charmetrold var den lille hund, Lulu. den fik charmeret sig ind i alles hjerter!

Charmetrolden Lulu




Vi blev alle udstyret med rishatte, så vi kunne gå all in på den vietnamesiske fashion.

De var faktisk enormt behagelige og praktiske at have på, da solen valgte at kigge frem fra skyerne.

Ja man kan jo næsten ikke se, at vi ikke er vietnamesere:)

...Nu både med rishat og vietnamesisk håndtegn- hvad skal det ikke ende med!

Efter vi havde malet ris og lavet rismælk, blev vi sejlet ud til endnu en ø, hvor der var dækket op til det helt store madlavningskursus. Hattene røg af og vi blev istedet iført forklæder! NU var vi klar til at lave vietnamesisk mad.

De fantastiske 5

Den første ret vi skulle lave, var den berømte vietnamesiske suppe, Pho Bò Hà Nôi, som er en suppe, med kødstykker og nudler. Den fås på samtlige gadekøkkener.

Katrine i gang med suppen

Anden ret vi skulle kokkere var Goi Cuôn, friske forårsruller i rispapir. Først startede kokken med at fortælle, hvilke ingredienser der skulle bruges og derefter hvordan vi skulle lave dem.

Normalt er jeg ikke så vild med disse friske forårsuller, da de altid indeholder coriander, men her kunne vi vælge at undlade dem- så det gjorde vi alle sammen:) Uden coriander er disse forårsuller virkelig lækre.

Resultatet af Goi Cuôn 

Tredje ret var Bánh Xèo, som er rispandekager med rejer og kød, som skal rulles ind i rispapir med en masse salat og urter- endnu engang blev corianderne pænt lagt til side. Denne ret var den sjoveste at lave, da kokken udfordrede os i at vende pandekagerne i luften. Jeg klarede det vist ikke til UG, da min kun blev vendt halvt:)  Men vi har fået opskrifterne med hjem, så jeg har mulighed for at øve lidt mere:)

Bánh Xeò

Fjerde og sidste ret var Bún Bò Nam Bô. Det er en kødsalat, som smager bedre end den lyder:) Vi har smagt denne vietnamesiske ret på restauranten KOTO, og vi måtte tilstå at KOTO's Bùn Bó Nam Bô smager bedre end den vi selv lavede.

Bún Bò Nam Bô.

Vores kok, som viste os, hvordan vi skulle lave retterne. Hun blev også kaldt chilidamen, da hun spiste hele chilis uden at foretrække en mine.

Resten af tiden i Hoi An blev brugt hos skrædderne, da vi måtte vende tilbage 4 gange, før vi var tilfredse med resultaterne.

Da vi skulle flyve mod Hanoi, var vi oppe kl. 4.00 for at skulle flyve kl. 6.10, men vi lettede ikke til tiden og først da vi var 1/2 time forsinket, blev vi bedt om at forlade flyveren, fordi der var noget galt med den. Så vi fik lov til at vente yderligere 3 1/2 time i Da Nangs lufthavn. Vi fløj med Vietnam Airlines, nogle kalder dem dog Sorry Airlines, fordi de altid bliver forsinket.   

Trætte mennesker

Da vi kom tilbage til Hanois lufthavn, var Katrines kæreste, Jonas landet i Vietnam.

Aftenen inden Lisa og Stephan skulle mod DK, tog vi dem med ud på restauranten Sen Tay Ho. Her havde vi også inviteret noget af Lisas familie med.

Dejligt med besøg

Karaoke for fulde drøn

Efter vi havde spist på restauranten blev vi inviteret ud til karaoke med Lisas anden fætter. Vi troede at det "bare" var en stor karaoke bar, hvor alle sang med på sangene. Men det her, var meget bedre! Han havde lejet et helt lille lydtæt rum til os, med personlige bartender, hvor vi kunne holde vores egen karaoke aften. Hvilket jeg egentlig også tror var meget fornuftigt, det ville næsten være synd, hvis andre skulle høre på vores skønsang:)

Det var virkelig sjovt- og det blev endnu sjovere, da vi så, at de havde Aqua sange, som vi kunne synge:) I Vietnam er de meget glade for boybands, så vi fik givet den fuld skrue med både Backstreet boys og Westlife:)

Inden Lisa skulle hjem, ville hun gerne lige forbi en frisør, så vi tog afsted sammen med hendes famile. Servicen var i top og intet mindre end 2 mænd stod konstant rundt om Lisas hår. De var så grundige at vi var hos frisøren i 3 timer!

 

Vi har en uge tilbage i praktikken og så rejser vi til Ho Chi Minh City d. 29. juni og er der i 4 dage, hvor vi efterfølgende tager 5 dage på øen Phu Quoc. 

Så den næste uge skal vi bruge på at se det sidste af Hanoi og have shoppet de sidste gaver og ikke mindst have fundet ud af, om vi skal leje et fragtskib hjem eller om vores kufferter mon er store nok til alt det vi har fået samlet os de sidste par måneder:)

Hej for nu:)

Besøg på afdeling for tropiske sygdomme, neonatal afdeling og ugen sluttede af med Katrines fødselsdag og søndagsbrunch

Siden sidste blogindlæg, har vi besøgt en afdeling for tropiske sygdomme. Da vi var på Hanoi Medical University, spurgte én af underviserne os, om vi ikke havde lyst til at se denne afdeling og det ville vi rigtig gerne- Udover at undervise på HMU, så arbejder hun, Anh, også som sygeplejerske på afdelingen, hvorfor hun selv var der til at vise os rundt.
Afdelingen ligger i forbindelse med Bach Mai sygehus, men i et nyere byggeri, som kun er 3 mdr. gammelt. På afdelingen var der 4 stuer, hvor der i hver, var plads til 5 patienter. Derudover hørte der også en skadestue til denne afdeling.

På Bach Mai sygehus

Skadestuen

Forholdene på afdelingen var rigtig gode og det bedste vi hidtil har set hernede. Vi var med til at overvære en patient fik foretaget en lumbalpunktur og en patient som fik anlagt pleuradræn.
 

Der bliver gjort klar til lumbalpunktur

Patienternes sengeborde

Monitoreringsudstyret

Ellers fik vi hilst på en læge fra England, som skal være på afdelingen i 1 år og desuden mødte vi nogle søde og venlige sygeplejerskestuderende, som vi fulgtes med rundt.

Schou, Shirine og jeg på kontoret. Bagved ses stuerne

Gruppebillede- Anh, står på min højre side.

Sidste weekend havde vi planlagt at vi skulle ind og se Ho Chi Minh Mausoleum, hvor Ho Chi Minh ligger balsameret- I starten af vores ophold, prøvede vi også at besøge mausoleumet, men pga. kilometer lang kø og ulidelige temperaturer måtte vi give op! 2. gang var desværre heller ikke lykkens gang, idet der var 4 køer til mausoleumet, som til sammen dannede flere kilometers kø. Mausoleumet har kun åbent fre-søn fra kl. 7.30 til 10.30, så det forklarer hvorfor der altid er så mange mennesker!

Ho Chi Minh Mausoleum i baggrunden.  

For noget tid siden, havde vi booket en tur til duftenes pagode,  hvor der er masser af buddhistiske pagoder og altre, hvorfor det er et religiøst valfartssted for vietnameserne. Stedet ligger ca. 60 km fra Hanoi og busturen tog ca. 2 1/2 time.

Guiden forklarer, hvad vi skal se. 

Manden, som skulle ro os til Huong Tich

Da vi ankom skulle vi hen i en robåd, som skulle ro os gennem Yen floden og hen til Huong Tich. Da vi havde fået frokost, skulle vi over til den første pagode, Dong Huong Tich. Vi benyttede stoleliften, en slags svævebane, for at komme derhen. For en som mig, som lider af højdeskræk, så var det en lidt grænseoverskridende oplevelse.

Liftstationen

På vej i stoleliften!

 Efter vi havde gået ned af 120 trappetrin, kom vi ned til grotten, som indeholdte en masse altre. Vietnamesere tager hertil, for at ofre ting og bede til at de f.eks. får et godt helbred, et sundt barn, får rigdom, osv. Ofregaverne består for det meste af penge, kiks, frugt, vand og cigaretter.

Trappen ned til Grotten

Vietnameserne i gang med at bede til Buddha.

Til venstre ses alteret, hvor man beder til at man får et drengebarn.
Til højre er alteret, hvor man beder til at man får en pige.

Denne stalakit skal man røre, hvis man skal bede om rigdom. Vi bedte og vi bedte:)

Det var en rigtig fin tur ud til duftenes pagode, men med vores held under dette ophold, så er det ikke en rigtig tur, med mindre der er sket et eller andet undervejs- Så da vi skulle køre mod Hanoi, skete der det, at bussen punkterede. Men efter et kort stop hos en bilmekaniker, så var bussen atter kørende:)

I tirsdags var vi blevet inviteret ned og se neonatalafdelingen på Bach Mai. Dagen startede med en morgenkonference, hvor lægerne samt sygeplejerskerne talte om patienter der var blevet indlagt natten over. Vi blev taget godt imod og igen var alle meget venlige og interesseret i at høre, hvor vi kom fra, hvor længe vi skal være i Vietnam, hvad vi synes om Vietnam osv. Efterfølgende blev vi fulgt ned til rummet, hvor de præmature børn lå. Her var personalet allerede i gang med at bade, skifte ble, give mad, give medicin mm. Men kort efter vi var kommet ind i rummet, fik vi hver vores baby i armene og fik lov til at give dem mad.

Igang med at give sonde

Drengen, som jeg gav sonde, var 8 dage gammel og født i 30. uge. Han var så lille og så så skrøbelig ud.

Så lille!

Babyerne havde gaze for øjnene, for at skærme for lyset

Katrine med endnu en meget lille baby

 Da vi havde været på neonatalafdelingen i et godt stykke tid, blev vi spurgt af nogle lægestuderende, om vi ville med rundt og se skadestuen, som hørte til afdelingen. Her så vi bl.a. en dreng, som lige var kommet ind, fordi han havde været ved at drukne i en pool. Derudover mødte vi børn, som havde leukæmi, menigitis, gulsort pneumoni mm.

Denne lille pige var indlagt pga. menigitis.

Tirsdag aften, havde vi planlagt at tage til "Tirsdag på taget", et event som afholdes på Den Danske Ambassade hver den 1. tirsdag i måneden. Sidste gang det skulle afholdes var det nationaldag og derfor var det blevet aflyst- så vi havde set frem til endelig at skulle til "Tirsdag på taget" i tirsdags. MEN MEN MEN! Hvis I har fulgt med på min blog, så har I sikkert fået indtryk af, at vi ikke altid har lige godt styr på tingene. Og i tirsdags var ingen undtagelse!!!:) Vi havde fået ind i vores hoveder at dette event startede kl. 18.00.  Så ca. 18.15 stod vi ude foran ambassaden, men til vores overraskelse, så var gaten lukket og vagten prøvede at forklare os noget på vietnamesisk. Da vores vietnamesiske sprogkundskaber ikke rakte så langt, forstod vi desværre ikke hvad han mente. Han skrev dog en adresse ned og fik fat i en taxa til os. Vi tænkte at det sikkert havde flyttet sted, så vi hoppede glade ind i taxaen og håbede at vi snart ville være fremme. Men da vi havde kørt et godt stykke tid, ca. ud til et sted, hvor kragerne vender, indså vi at det nok ikke var stedet, som vi ledte efter. Så vi bedte taxachaufføren om at køre os hjem igen. Så vores "Tirsdag på taget" kom til at foregå i en taxa og kom til at koste os 300.000 VND. Først syntes vi egentlig at det var en meget morsom situation, men efter lidt tid blev vi ret irriteret over det, så vi gik ind på den danske ambassades hjemmeside, for at skrive en mail til dem- her så vi så at eventet startede kl. 17.00 og man kunne komme ind, indtil kl. 18.00. UPS! Vi kunne kun grine af vores altid så heldige timing:)

Ugen i praktikken er gået godt og jeg har efterhånden fået lov til at tage mange blodprøver, anlægge venfloner og tage a-gasser. I et af mine første indlæg, skrev jeg at jeg ville prøve at beskrive den valgte sygeplejeform, som bruges på ICU, når jeg havde været der lidt længere. Den plejeform, som skinner tydeligt igennem er rundeplejen. Hver morgen er det den samme, som tager blodprøver, den samme som udfører tracheostomipleje, måler værdier, tømmer kateterposer osv. Det ser ud til at fungere fint og plejeformen gør at sygeplejen er effektiv og genkendelig for såvel patienter som personale.
Hidtil har jeg gået meget sammen med lægerne på afdelingen, men på det sidste, har jeg fulgtes sammen med de sygeplejerskestuderende.
Hver dag foregår der undervisning af studerende inde hos patienterne og så er det helt normalt at der står en hel flok studerende omkring én patient.

Sygeplejerske som underviser de studerende i at udføre tracheostomipleje

Der er trængsel! Den havde nok ikke gået i DK

Mig og nogle af de andre sygeplejerskestuderende.

I fredags gjorde vi hovedrengøring i lejligheden- så i forbindelse med det, lavede jeg en lille hjemmevideo, så I kan se hvordan den ser ud. Nyd rundvisningen!:)

 I går, Lørdag, havde Katrine fødselsdag. Tillykke med de 24 år:)

Schou og jeg vækkede hende med morgensang og fødselsdagsbolle med fontæne i. Katrine havde fået gaver med hjemmefra, så de blev åbnet og til vores held, var der bl.a. en flagguirlande med i en af gaverne. Så morgenbordet blev dækket med alt godt og vores loft blev pyntet med flagguirlanden.  

Fødselsdagsbarnet

Morgenbordet.

Da vi havde spist morgenmad, tog vi ind til vores stamspa, SF spa, hvor vi fik massage og blev forkælet inden vi om aften skulle ud og spise på Grand Plaza hotel.

Ankommet på Grand Plaza. Skål!

Vi fik mad fra den lækreste buffet inkl. vin og vand for ca. 300 kr. Senere tog vi på clubben, Next top. Aldrig har jeg set et så flot sted. Det var det vildeste sted! Meget eksklusivt, men da vi kun kunne købe hele flasker til 7 mio VND (ca. 2000 kr) og op efter , besluttede vi os for at vente og istedet tage derhen, når Lisa, Stephan og Jonas kommer herned.

Da vi kom hjem i lejligheden, fandt vi ud af at Danmark-Holland kampen blev vist i tv'et, så den måtte vi da lige se:) Det endte jo godt!
Forinden havde vi været en tur i vores jacuzzi (nu har vi boet her i 8 uger og det var 1.gang vi var i den.)

I dag, søndag, fortsatte vi Katrines fødselsdag. Vi var ude på Sheraton hotel og spise brunch. Aldrig har jeg set en så overdådig brunch buffet. Der var alt! Lige fra sushi til flødekartofler til morgenbrød.

Sushi og masser af seafood

Det bliver ved!

..og ved!

Til den nette sum af; En god blanding af dollars og dong.

I morgen, mandag, får vi besøg fra Danmark og så skal vi vise dem Hanoi og i næste weekend tager vi til Hoi An- det glæder vi os meget til! Vi glæder os også meget til at spise rugbrød igen!

Hej for nu:)