Idet at vi er i praktik hernede, gør at vi, af naturlige årsager, ikke kan deltage i den praktiske/mundtlige eksamen, som de andre på modul 12 skal. Istedet skal vi skrive 2 eksamensopgaver, som skal fylde ca. 8 sider hver. Forrige uge sad vi derfor, efter praktikken, og skrev opgave. Aftenen inden vi skulle rejse til Nha Trang, tog vi ind til SF spa, for at forkæle os selv med nogle spa-behandlinger. Og ellers gik resten af aftenen med at pakke vores kufferter til Nha Trang og Mui Ne. Vi skulle flyve mod Nha Trang kl. 6.15 søndag morgen og vi landede i Nha Trang ca. 1 1/2 time efter.
Vores faste ritual:)
Herfra blev vi kørt til Golden Dragon Hotel, som skulle være vores sovested for de næste par dage.
Solen var fremme og temperaturen var høj, så det første vi ville tjekke ud, var selvfølgelig hotellets pool. Til vores skuffelse, var poolen desværre overdækket og vi kunne slet ikke holde ud at ligge ude i solen, så vi besluttede hurtigt at tage ud og prøve mudderbad,Thap Ba, som vi havde læst om hjemmefra.
Poolen på Golden Dragon Hotel
Vi betalte ca. 27 kr, for at komme i et kar fyldt med mudder og efterfølgende i et kar med varmt mineralvand. Afslutningsvis sluttede vi af ved det store poolområde, som vi også kunne benytte. Det var et kæmpe område, men en masse forskellige pools.
Den flotte have ved mudderbadet
Afskylning før og efter mudderbad
Ét af poolområderne ved mudderbadet
Her mødte vi 2 danske piger, som arbejder som frivillige i Ho Chi Minh City- de havde været i Nha Trang et par dage, så de anbefalede os at tage på Sailing Club om aftenen, som er en restaurant kombineret med club som ligger på stranden, helt ud til vandet. Et virkelig flot sted, som kan anbefales, hvis nogle skal til Nha Trang. Senere gik vi lidt rundt i byen og fandt et af de mange markeder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord.
Sailing Club
Stemningsbillede
Cykeltaxa som oprindeligt er beregnet til 1-2 personer. Ikke til 3 personer! Vi havde ondt at cykelmanden, trods at han så ud til at more sig
Den efterfølgende dag brugte vi på stranden, hvor vi fik nydt en masse sol, varme og vand:)
Nu har vi været i Vietnam i 6 uger, og det var den første gang, hvor vi har haft mulighed for at bruge en hel dag ude i solen- dejligt:)
Stranden i Nha Trang
Gennem vores hotel, havde vi booket en snorklingtur, så tirsdag morgen, tog vi ud for at snorkle. Vi blev sejlet ud til en ø, som hedder Mun Island, hvor vi havde 1 time til at snorkle.
Hverken Schou eller jeg havde prøvet at snorkle før, så efter lidt instrukser fra Katrine, som er en garvede snorkler, begav vi os ud for at se koralrev og en masse flotte fisk. Bagefter sejlede vi et stykke videre og fik atter mulighed for at snorkle en times tid. Her fik Katrine og jeg taget billeder med bådens undervandskamera, som egentlig var ment til at skulle fotografere de turister, som dykkede, så vi måtte holde vejret og dykke så langt ned vi kunne, for at fotografen kunne tage billeder af os, koralrevene og fiskene samtidig. Da ingen af os kunne holde vejret i så lang tid, blev billederne også derefter, men det blev da til et par gode billeder, hvor han både har fanget os, fiskene og koralrevene:)
Om aftenen var vi ude og spise på en vietnamesiske restaurant, hvor der sad nogle turister fra Rusland og fik serveret en delikatesse; slangeblod. Vi så rent faktisk at slangen blev slået ihjel og blodet blev tappet fra den.
Happy hour på Sailing Club
Der ligger faktisk en slangeby, Le Mat, ca. 7 km fra Hanoi, så forinden havde vi talt om at vi skulle ud og besøge denne, når vi om 2 uger får besøg fra Danmark. Men nu når jeg har set slangen blive slået ihjel og russernes ansigtsudtryk efter de havde drukket slangeblodet, så tror jeg ikke, at jeg er så vild efter at komme derud og smage delikatessen!
Nå, men efter vi havde spist, gik vi ned på Sailing Club, hvor der var ladies night og happy hour. Her mødte vi to vietnamesere, som begge arbejder på et hotel i Nha Trang.
Onsdag kl. 7.15 blev vi hentet af en bus, som skulle køre os fra Nha Trang til Mui Ne- en køretur på ca. 5 timer. Der var ikke mange med bussen, så vi bredte os godt og brugte tiden på at sove, høre musik og læse.
Vi ankom til Mui Ne kl. 13.00, hvor vi blev indlogeret på Canary Beach Resort- et lækkert hotel, som lå lige ud til stranden og som havde en bar midt i poolen.
Sådan en bar skulle enhver pool have
Vi havde glædet os til at indtage solstolene og hoppe i poolen, men efter kort tid, begyndte det at regne og blæse ret meget. For første gang, har jeg oplevet at fryse i Vietnam.
Ritualet
Vi havde egentlig ikke sat os ind i, hvad der var at lave i Mui Ne, så vi begyndte at læse i "Turen går til Vietnam" og til vores store skuffelse, læste vi, at der 229 dage om året er kraftig blæst i Mui Ne. Ups! Vi fandt også hurtig ud af, at byen ikke indholdte det store- faktisk indeholdt den ikke noget andet en masse hoteller og en masse restauranten uden gæster. Katrine og jeg tog en køretur gennem byen om aftenen og blev enige om, at det mest af alt mindede om en spøgelsesby.
Solopgang i Mui Ne
Næsten dag, stod vi op kl. 5.00, for at gå ned på stranden og se solopgangen, men da det var overskyet, fik vi ikke set så meget af den, så vi smuttede hurtigt tilbage til vores dyner igen!
Resten af dagen gik med at bade, gåture ved stranden, hvor vi fik samlet en masse muslingeskaller/konkylier som der var massevis af. Sidstnævnte var der dog ikke så mange af, men vi fandt da et par stykker. Vi fik rigtig holdt afslapningsdag, men ved 22.00 tiden, blev Katrine og jeg lidt for rastløse, så vi besluttede os for at hoppe en tur i poolen.
Masser af bølger!
Samlingen, som blev større og større for hver dag
Samlingen blev udvidet med en stor konkylie
Om fredagen havde vi booket en guidet tur ud til white sand dunes, hvor vi lejede 3 ATV i en halv time for ca. 100 kr. Vi fik lov til at køre lidt af vejen selv, men jeg tror at drengene, som udlejede dem til os, mente at vi kørte lidt for langsomt, så de udnævnte dem selv til chauffører, hvorefter vi fik den vildeste tur op og ned og rundt om sandbakkerne! Jeg var ved at flyve af et par gange, fordi de lavede de vildeste drejninger og kørte over sandbakker, så det nærmest blev til flyvehop. Det var en fed oplevelse med masser af fart, sand i håret og adrenalin i kroppen.
White sand dunes
Jeg tror dog at Schou var knap så begejstret for den vilde ATV kørsel, fordi hver gang vi kørte forbi hende, hørte vi hende råbe, ja nærmest skrige "STOP" til chaufføren alt imens hun slog ham i brystkassen. Chaufføren så ud til at han syntes det var vældigt sjovt og kvitterede med at gasse endnu mere op og køre endnu mere vildt. Da den halve time var gået og chaufførerne stoppede op, kom der atter farve i Schous ansigt.
I god behold
Lørdag skulle vi tilbage til Nha Trang, og blev derfor hentet af bussen kl. 14.00. Da vi ankom til Nha Trang checkede vi atter ind på Golden Dragon Hotel og tilbragte vores sidste ferieaften på Louisiana Brew House, hvor vi fik god mad og hørte live musik.
De bedste rejsebuddies på Louisiana Brew House
Nu er vi hjemme i lejligheden igen og er startet på en ny uge i praktikken. I forbindelse med vores praktiksteder, er vi blevet inviteret hen og se en afdeling for tropiske sygdomme, pædiatrisk afdeling og på Hanoi Medical University for igen at deltage i skill lab undervisningen, så det er noget vi skal bruge den kommende tid på.
Trætte efter en uges ferie, hvor vi har ikke har sovet længere end til kl. 7.30
Intensive care unit:
Jeg har i denne uge bl.a. overværet operationer og fået lov til at tage blodprøver.
I tirsdags fulgtes jeg med Dr. Cúong, en 30-årig læge, som har arbejdet på ICU i 4 år. Han har dagligt ansvaret for 5 patienter. Den ene af hans patienter, var indlagt pga. stenose i øverste del af trachea og pga. KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), og han skulle den dag, have anlagt en tracheostomi, for at sikre en sufficient respiration.
Det var ikke Dr. Cúong selv, som skulle operere, men en anden læge fra afdelingen, som havde mere erfaring.
Pga. manglende ressourcer, kunne operationen ikke foregå på OP, så der blev opereret inde på stuen. Selve proceduren blev udført med sterile klæder samt sterile utensilier, men i den samme seng, som patienten havde ligget i under hele indlæggelsen. Desuden var der et rend ind og ud af stuen, fordi hernede er det normalt, at der støder en masse studerende til, når der skal opereres. Når de så har stået og set i 5 min, så går de igen og nye studerende omringer sengen for at kigge på. Lægen fortalte, at han godt vidste, at infektionsrisikoen var høj, når tracheostomien blev anlagt under disse omgivelser, men at de desværre ikke havde mulighed for at gøre det anderledes.
Tracheostomi
Indtil videre har jeg kun fulgtes med læger, fordi sygeplejerskerne ikke taler så godt engelsk, ifølge dem selv. Men i onsdags, fik jeg mulighed for at følges med en sygeplejerske, Mrs. Diu, som er 32 år og har arbejdet på ICU i 11 år.
Hun stod og underviste 12 sygeplejerskestuderende i, hvordan man udførte tracheostomipleje og hvordan man sugede stomien. Efterfølgende, pegede hun på mig, og gjorde tegn til at jeg skulle suge tracheostomien for sekret. Jeg prøvede at forklare hende, at jeg desværre ikke havde gjort det før, men at jeg gerne ville, hvis der var mulighed for at jeg kunne få forklaret proceduren på engelsk. Så Dr. Cúong, fra dagen i forvejen, var så sød at oversætte for mig.
Jeg har også fået mulighed for at tage blodprøver på patienterne. Det er noget, som jeg heller ikke har haft mulighed for at prøve før, så det var med lidt nervøsitet, at jeg skulle prøve dette. Det hjælp heller ikke ligefrem på nervøsiteten, at der stod 1 sygeplejerske, 15 sygeplejerskestuderende, 5 medicinstuderende og den ledende overlæge rundt omkring sengen og skulle se, hvordan jeg tog blodprøver. Patienterne syntes at det var spændende, at de skulle have taget blodprøver af en udlændinge, så de ville hellere end gerne lægge arm til:) Teknikken og proceduren er anderledes end i DK, men heldigvis gik blodprøvetagningerne godt!
Lægerne på ICU afholder konferencer to gange om ugen, hvor der enten tages et aktuelt emne op ellers bliver der konfereret om nogle indlagte patienters behandlingsmuligheder. Her diskuterer/snakker de ud fra evidensbaseret undersøgelser.
De har bl.a. snakket om diagnosticering samt behandling af anafylaktisk shock. Konferencen foregik på vietnamesisk, men to af lægerne sad og oversatte for mig. Der blev bl.a. snakket om "ABC" princippet, hvor A står for Airways, B står for Breathing og C står for Circulation. Det er en systematisk metode, som anvendes til at undersøge/behandle svært tilskadekomne/syge patienter.
En plakat, som beskriver, hvordan man kan
screene en patient for svær sepsis
Plakat, som viser, hvornår man skal
udføre håndhygiejne.
Ha Long Bay:
Fredag morgen kl. 8.15, skulle vi til Ha Long Bay. Vi havde booket turen hos Miss Ly, og det var også dér, vi ville blive hentet af en bus.
Da morgentrafikken er ret vild, havde vi besluttet at tage en taxa 45 min. før. Normalt plejer det at vrimle med taxaer ude på gaden, men denne fredag morgen, kunne vi næsten ikke få fat på en. Jeg brugte noget af ventetiden på at filme morgentrafikken.
Da vi endelig fik fat i en taxa, så havde han svært ved at forstå, hvor vi skulle køres hen. Enten snød han os, eller også kunne han oprigtigt ikke finde vej. Vi er blevet meget opmærksomme på taxachaufførene, da de ofte kører omveje eller får taxameteret til at tælle hurtigere. Det resulterede i, at vi kom for sent hen til det sted, hvor bussen skulle hente os. Pga. lidt misforståelser over telefonen, havde bussen nu sat kurs mod Ha Long Bay uden os. Heldigvis fik vi fat i Miss Ly og hun fik ordnet det, så bussen kom tilbage efter os, efter ca. 20 min. Det første guiden spurgte efter, var vores pas. Han skulle nemlig notere vores pasnummer samt hvornår vores visum udløber. Uheldigvis havde vi ikke taget vores pas med, så med lidt mere forvirring, et telefonopkald til min mor og Katrines Iphone, fik vi alle fat i vores pasnumre:) Så var turen igang!
Vores bus, som kørte os til Ha Long. det tog ca. 4 timer
Da vi ankom til Ha Long bugten, kom vi ombord på et skib og fik serveret frokost. Derefter blev vi sejlet ud til en drypstensgrotte. Vi blev også roet ud i en lille båd og så øen, hvor James Bond filmen "Tomorrow never dies" er optaget. Og ellers brugte vi dagen på at solbade oppe på dækket og om aftenen, fik vi mulighed for at springe i havet, hvilket mange af de andre turister gjorde, men vi 3 piger, havde ikke den store lyst, da der var kæmpe vandmænd i vandet.
At sidde oppe på dækket og se solnedgangen i varmen, det var fantastisk:)
Om lørdagen, skulle vi alle ud og ro i kajak. Katrine og jeg kom i samme kajak, og da Schou var lidt urtyg ved situationen, fik hun lov til at ro med en garvede kajakentusiat, en australier som rejste sammen med hans kone. Ham og hans kone var begge i slutningen af 50'erne- de havde sagt deres jobs op og havde solgt deres hus i Australien og havde besluttet at rejse Verden rundt i 2 år. Ret imponerende og misundelsesværdigt:)
Vores kajakker
Flydende hus. Rundt om, var der en hel flydende landsby.
Ren afslapning
Andet godt:
I september måned, mødte vi i DK, 2 vietnamesere. Den ene hedder Mai og er sygeplejerskeunderviser på Hanoi Medical University og den anden hedder Thuy, hun er lærer i en før-skole-børnehave. De var i Danmark, for at studere på vores Campus i Næstved og vi inviterede dem på traditionel dansk frokost.
I søndags inviterede de os ud på en buffet restaurant, som lå på 17. etage i en kæmpe bygning. Det var rigtig hyggeligt at se og snakke med dem igen- nu da vi både har været i deres land og de har været i vores.
Den vietnamesiske bordskik siger, at det er uhøflig at takke nej til mad, som man bliver tilbudt. Mai og Thuys yndlingsretter bestod af bl.a. muslinger og snegle, så de ville gerne have, at vi smagte, hvor godt det smagte.
Både sneglene og muslingerne blev duppet godt i chilisauce- ingen af os er særlig glade for chili, men vi gjorde det i håb om, at det måske kunne overdøve smagen lidt. Sneglesmagen var nu ikke så slem, men konsistensen derimod, den var lidt sej!
En delikatesse i Vietnam
I dag, tirsdag, har vi været på Hanoi Medical University og fulgt en undervisning i skill lab, hvor de skulle øve iltterapi, sugning og monitorering.
Vi fulgte en klasse på 24 studerende, som var på deres 2. år i uddannelsen. De var alle meget entusiastiske og ivrige efter at lære noget, og sjældent har vi set nogle gå til en opgave, med så stor lyst og glæde.
Underviseren Mrs. Loan, havde fortalt dem, at vi ville komme og deltage i undervisningen, så da vi trådte ind af døren, begyndte de alle at klappe og råbe spørgsmål i munden på hinanden.
De var helt vilde efter at høre vores historier og tage billeder af os- mange billeder af os!
De gik til casen med stor entusiasme
Skill lab
Skill lab dukke
Kæmpe iltflasker, som de brugte til iltterapi
Mrs. Loan underviser i, hvordan der tages EKG
Eleverne stod i kø, for at være den, som skulle lege patient, da Mrs. Loan skulle vise, hvordan de skulle gøre. Da de selv skulle til at øve sig, ville de gerne have at jeg skulle være deres patient, så jeg fik målt BT, SAT og P.
Jeg er blevet patient
De var meget interesseret i at vide alt
Pigen med det virkelig lange hår!
Find Holger!
Dagen sluttede af med et fællesbilled, hvor vi alle kastede håndtegn på ægte vietnamesisk manér.
Næste uge, skal vi skrive eksamensopgave, som består af to opgave- en som skal omhandle det vietnamesiske sundhedssystem og sygeplejen. Den anden skal omhandle en refleksion over en patientsituation. Når vi har skrevet dem, flyver vi syd på til Nha Trang og Mui Ne:)
Efter en uge i praktik, så vi frem til weekenden, som vi skulle tilbringe i Sapa.
Klar til afgang!
Torsdag aften, tog vi ned til Miss Ly's kontor, og derfra havde hun arrangeret en bus, som skulle køre os til togstationen. Vi havde pakket godt med provianter og Miss Ly havde købt en masse lækre mangoer + ananas til os, da vi skulle ud på en længere togtur på ca. 8 timer.
Vi skulle dele sovekabine med en englænder, Tim, som bor i Japan på sit 3. år, men som havde lidt ferie, som han så valgte at bruge i Vietnam. Det meste af aftenen brugte vi på, at lære Tim at spille kortspillet 500.
Trods en masse larm, lyde som kunne tyde på, at togskinnerne havde set bedre dage og et møde med en kakerlak i vores sovekabine, så fik vi da sovet lidt.
Vi var fremme ved Lao Cai ca. kl. 6 om morgen og derfra, skulle vi med en bus til vores hotel i Sapa- det tog ca. 1 time.
Fremme ved hotellet, havde vi lige tid til at spise lidt morgenmad og skifte til vandreskoene, inden vi kl. 9.00 skulle på vores første vandretur.
Vores tour guide, Mâng, var en 19-årig pige, som var fra minoriteten Black H'mong, hvilket kan ses på hendes dragt. Hun fortalte os, at hun var blevet gift for 2 måneder siden og at hun nu boede sammen med hendes mand og hendes svigerforældre. Mâng kom fra en søskendeflok på 9- hun forklarede at kvinder skulle føde en dreng, fordi når han så bliver voksen og gift, skal de blive boende hos hans forældre og forsørge dem, når de bliver gamle.
Mâng og jeg
Vores første vandretur på ca. 6 km gik mod landsbyen Cat Cat, hvor vi var nede og se vandfaldet i dalen og se et lille danseshow.
På vejen ned mod Cat Cat landsbyen, mødte vi nogle børn, en masse sælgere, som fulgte efter os hele vejen mod Cat Cat. Med solen fuldt fremme og en temperatur der nåede op på omkring 43 grader, så var det en fantastisk vandretur, hvor vi fik set den flotteste natur og indåndet frisk og ren luft (noget vi savner, når vi er i Hanoi). Tilbage på hotellet igen, var vi både trætte, sultne og ømme i hele kroppen. Så vi fik os noget frokost og efterfølgende bestilte vi 1 times massage til den lille sum af 40 kr.
Vores turgruppe + en masse sælgere
Endnu en sælger
Kort over vores rute
Grisene slapper af i solen
Børnene som hev vores vandflasker ud af vores hænder og begyndte at drikke:)
Ved vandfaldet
Det er meget hårdt at vandre i 43 grader!
Vores værelse på Sapa summit hotel
På vores 2. dag i Sapa, skulle vi vandre ca. 12 km til en
landsby, hvor vores guide Mâng boede. Terrænet ned mod landsbyen var temmelig
ujævnt og gik meget stejlt nedad, så det var meget svært at gå og en gang
imellem, måtte vi have en hjælpende hånd fra de lokale. En pige som have fulgt
med os hele vejen fra hotellet af, var så sød at holde mig i hånden, når det
blev lidt for stejltJ
Da vi nåede frem til landsbyen blev vi omringet af børn på 4-7 år, som ville
sælge os en masse ting, heriblandt armbånd. Vi købte nogle stykker, og senere
hen, opdagede vi at stort set alle turister gik rundt med sådan nogle armbånd,
så derfor; Vi ved at vi har været i Sapa, når vi er hoppet med på armbåndsmodenJ
Alle udstyret med armbånd fra Sapa
Den sødeste lille pige
Frokost i landsbyen
12-årig pige, som hjalp mig ned af de stejle skråninger:)
Lørdag aften, skulle vi igen på nattoget mod Hanoi, så vi
blev hentet i bus fra hotellet til Lao Cai kl. 17. Vores tog kørte først kl.
21, så det udnyttede vi, ved satte vi os på en café og slappe af. Denne gang
skulle vi dele sovekabine med en dreng fra Schweiz, som havde rejst rundt i Vietnam
i 1 ½ måned.
Vi ankom til Hanoi kl. 5.30 søndag morgen og fik pakket ud
og hvilet lidt. Vi er blevet inviteret på frokost af en af lægerne på Schous
afdeling, så hun kom og hentede os kl. 14. Vananh havde lavet den lækreste
frokost til os, som bestod af forårsruller, ris, nudelsuppe,
kylling, hvidkålssalat, en masse sjove frugter og kager.
Det er det bedste måltid mad vi har fået indtil videre!:)Vananh var simpelthen så venlig og sød. Vi mødte også hendes
17-årig datter, som studerede engelsk og kinesisk.
Dragefrugt
chôm chôm
Mig, Katrine, Vananh og Schou:)
Nu venter endnu en uge i praktik på ICU og fredag morgen, rejser vi til Halong Bay, som vi har hørt godt om:)
Gennem vores hotel, havde vi booket en snorklingtur, så tirsdag morgen, tog vi ud for at snorkle. Vi blev sejlet ud til en ø, som hedder Mun Island, hvor vi havde 1 time til at snorkle.
