mandag den 28. maj 2012

Eksamensopgave, Nha Trang og Mui Ne

Idet at vi er i praktik hernede, gør at vi, af naturlige årsager, ikke kan deltage i den praktiske/mundtlige eksamen, som de andre på modul 12 skal. Istedet skal vi skrive 2 eksamensopgaver, som skal fylde ca. 8 sider hver. Forrige uge sad vi derfor, efter praktikken, og skrev opgave. Aftenen inden vi skulle rejse til Nha Trang, tog vi ind til SF spa, for at forkæle os selv med nogle spa-behandlinger. Og ellers gik resten af aftenen med at pakke vores kufferter til Nha Trang og Mui Ne. Vi skulle flyve mod Nha Trang kl. 6.15 søndag morgen og vi landede i Nha Trang ca. 1 1/2 time efter.
Vores faste ritual:)
Herfra blev vi kørt til Golden Dragon Hotel, som skulle være vores sovested for de næste par dage.
Solen var fremme og temperaturen var høj, så det første vi ville tjekke ud, var selvfølgelig hotellets pool. Til vores skuffelse, var poolen desværre overdækket og vi kunne slet ikke holde ud at ligge ude i solen, så vi besluttede hurtigt at tage ud og prøve mudderbad,Thap Ba, som vi havde læst om hjemmefra.

Poolen på Golden Dragon Hotel


Vi betalte ca. 27 kr, for at komme i et kar fyldt med mudder og efterfølgende i et kar med varmt mineralvand. Afslutningsvis sluttede vi af ved det store poolområde, som vi også kunne benytte. Det var et kæmpe område, men en masse forskellige pools.

Den flotte have ved mudderbadet

Afskylning før og efter mudderbad

Ét af poolområderne ved mudderbadet
Her mødte vi 2 danske piger, som arbejder som frivillige i Ho Chi Minh City- de havde været i Nha Trang et par dage, så de anbefalede os at tage på Sailing Club om aftenen, som er en restaurant kombineret med club som ligger på stranden, helt ud til vandet. Et virkelig flot sted, som kan anbefales, hvis nogle skal til Nha Trang. Senere gik vi lidt rundt i byen og fandt et af de mange markeder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord.

Sailing Club

Stemningsbillede
Cykeltaxa som oprindeligt er beregnet til 1-2 personer. Ikke til 3 personer! Vi havde ondt at cykelmanden, trods at han så ud til at more sig

Den efterfølgende dag brugte vi på stranden, hvor vi fik nydt en masse sol, varme og vand:)
Nu har vi været i Vietnam i 6 uger, og det var den første gang, hvor vi har haft mulighed for at bruge en hel dag ude i solen- dejligt:)
Stranden i Nha Trang
Gennem vores hotel, havde vi booket en snorklingtur, så tirsdag morgen, tog vi ud for at snorkle. Vi blev sejlet ud til en ø, som hedder Mun Island, hvor vi havde 1 time til at snorkle.
 Hverken Schou eller jeg havde prøvet at snorkle før, så efter lidt instrukser fra Katrine, som er en garvede snorkler, begav vi os ud for at se koralrev og en masse flotte fisk. Bagefter sejlede vi et stykke videre og fik atter mulighed for at snorkle en times tid. Her fik Katrine og jeg taget billeder med bådens undervandskamera, som egentlig var ment til at skulle fotografere de turister, som dykkede, så vi måtte holde vejret og dykke så langt ned vi kunne, for at fotografen kunne tage billeder af os, koralrevene og fiskene samtidig. Da ingen af os kunne holde vejret i så lang tid, blev billederne også derefter, men det blev da til et par gode billeder, hvor han både har fanget os, fiskene og koralrevene:)




Om aftenen var vi ude og spise på en vietnamesiske restaurant, hvor der sad nogle turister fra Rusland og fik serveret en delikatesse; slangeblod. Vi så rent faktisk at slangen blev slået ihjel og blodet blev tappet fra den.
Happy hour på Sailing Club
Der ligger faktisk en slangeby, Le Mat, ca. 7 km fra Hanoi, så forinden havde vi talt om at vi skulle ud og besøge denne, når vi om 2 uger får besøg fra Danmark. Men nu når jeg har set slangen blive slået ihjel og russernes ansigtsudtryk efter de havde drukket slangeblodet, så tror jeg ikke, at jeg er så vild efter at komme derud og smage delikatessen!
Nå, men efter vi havde spist, gik vi ned på Sailing Club, hvor der var ladies night og happy hour. Her mødte vi to vietnamesere, som begge arbejder på et hotel i Nha Trang.


Onsdag kl. 7.15 blev vi hentet af en bus, som skulle køre os fra Nha Trang til Mui Ne- en køretur på ca. 5 timer. Der var ikke mange med bussen, så vi bredte os godt og brugte tiden på at sove, høre musik og læse.
Vi ankom til Mui Ne kl. 13.00, hvor vi blev indlogeret på Canary Beach Resort- et lækkert hotel, som lå lige ud til stranden og som havde en bar midt i poolen.

Sådan en bar skulle enhver pool have 

Vi havde glædet os til at indtage solstolene og hoppe i poolen, men efter kort tid, begyndte det at regne og blæse ret meget. For første gang, har jeg oplevet at fryse i Vietnam.
Ritualet
Vi havde egentlig ikke sat os ind i, hvad der var at lave i Mui Ne, så vi begyndte at læse i "Turen går til Vietnam" og til vores store skuffelse, læste vi, at der 229 dage om året er kraftig blæst i Mui Ne. Ups! Vi fandt også hurtig ud af, at byen ikke indholdte det store- faktisk indeholdt den ikke noget andet en masse hoteller og en masse restauranten uden gæster. Katrine og jeg tog en køretur gennem byen om aftenen og blev enige om, at det mest af alt mindede om en spøgelsesby.



Solopgang i Mui Ne
Næsten dag, stod vi op kl. 5.00, for at gå ned på stranden og se solopgangen, men da det var overskyet, fik vi ikke set så meget af den, så vi smuttede hurtigt tilbage til vores dyner igen!
 Resten af dagen gik med at bade, gåture ved stranden, hvor vi fik samlet en masse muslingeskaller/konkylier som der var massevis af. Sidstnævnte var der dog ikke så mange af, men vi fandt da et par stykker. Vi fik rigtig holdt afslapningsdag, men ved 22.00 tiden, blev Katrine og jeg lidt for rastløse, så vi besluttede os for at hoppe en tur i poolen.

Masser af bølger!
Samlingen, som blev større og større for hver dag
Samlingen blev udvidet med en stor konkylie
Om fredagen havde vi booket en guidet tur ud til white sand dunes, hvor vi lejede 3 ATV i en halv time for ca. 100 kr. Vi fik lov til at køre lidt af vejen selv, men jeg tror at drengene, som udlejede dem til os, mente at vi kørte lidt for langsomt, så de udnævnte dem selv til chauffører, hvorefter vi fik den vildeste tur op og ned og rundt om sandbakkerne! Jeg var ved at flyve af et par gange, fordi de lavede de vildeste drejninger og kørte over sandbakker, så det nærmest blev til flyvehop. Det var en fed oplevelse med masser af fart, sand i håret og adrenalin i kroppen.
White sand dunes

Jeg tror dog at Schou var knap så begejstret for den vilde ATV kørsel, fordi hver gang vi kørte forbi hende, hørte vi hende råbe, ja nærmest skrige "STOP" til chaufføren alt imens hun slog ham i brystkassen. Chaufføren så ud til at han syntes det var vældigt sjovt og kvitterede med at gasse endnu mere op og køre endnu mere vildt. Da den halve time var gået og chaufførerne stoppede op, kom der atter farve i Schous ansigt.

I god behold
Lørdag skulle vi tilbage til Nha Trang, og blev derfor hentet af bussen kl. 14.00. Da vi ankom til Nha Trang checkede vi atter ind på Golden Dragon Hotel og tilbragte vores sidste ferieaften på Louisiana Brew House, hvor vi fik god mad og hørte live musik.

De bedste rejsebuddies på Louisiana Brew House
Nu er vi hjemme i lejligheden igen og er startet på en ny uge i praktikken. I forbindelse med vores praktiksteder, er vi blevet inviteret hen og se en afdeling for tropiske sygdomme, pædiatrisk afdeling og på Hanoi Medical University for igen at deltage i skill lab undervisningen, så det er noget vi skal bruge den kommende tid på.
Trætte efter en uges ferie, hvor vi har ikke har sovet længere end til kl. 7.30

Hej for nu:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar