Besøg fra Danmark, rugbrødsmadder og en tur til Hoi An

Nu er endnu en uge gået- 2 1/2 more to go, før vi atter er tilbage i DK.

Sidste mandags fik vi besøg af Lisa og Stephan og de havde fyldt kufferterne med masser af rugbrød, blade, knækbrød, matadormix, lakridser og meget andet godt. Det var så lækkert med en god rugbrødsmad efter 8 uger med brød, som mest af alt minder om pap!

Alt godt fra DK.

I tirsdags blev vi inviteret på aftensmad hos Lisas familie, som bor her i Hanoi. Vi troede at vi bare skulle hen og have lidt mad hos én familie- men vi blev overrasket. De havde nemlig samlet hele familien, fætre, kusiner, bedsteforældre, børnebørn, onkler, tanter, mostre osv. og så havde de ellers dækket op med en masse vietnamesiske retter. Jeg tror faktisk at de havde stået og lavet mad hele dagen. Alle var simpelthen så søde og imødekommende.

Hjemme hos Lisas familie.

Da vi alle var fuldstændig færdige i vores maver af alt det gode mad, inviterede familien os med ud på en bar, hvor vi fik smagt forskellige cocktails og juicer. Lidt vietnamesisk lærte vi også denne aften; Môt, Hai, Ba, Yo! Som betyder; 1,2,3 SKÅL!

Môt, Hai, Ba YO!

Efter praktikken i onsdags, valgte Schou og jeg at tage en motorbike ind til byen, for at mødes med Lisa og Stephan på vores efterhånden meget besøgte café, Joma Bakery. Hvis der overhovedet er nogle regler mht. kørsel på motorbike, så synes jeg det er nogle spøjse nogle. Det var kun mig og chaufføren som skulle have hjelm på- Schou skulle ikke have nogle på, måske fordi hun sad i midten? Hvem ved. Og hvis uheldet så var ude, at vi skulle falde at motorbiken, så ville hjelmen ikke hjælpe spor, da den nærmest var lavet af pap.

På motorbike ind til byen

Onsdag aften fløj vi mod Hoi An, en by, som ligger i det centrale Vietnam. En lille flyvetur på 1 time og 15 min.

Ventetiden i en lufthavn er ikke slem, når man er i godt selskab:)

Vi ankom sent i Hoi An, så vi benyttede lejligheden til at se Danmark mod Portugal. Ikke just en kamp, som endte godt!

Danmark-Portugal blev vist på hotellet

Tordag morgen lejede vi cykler for en hel dag, til en sum af 5 kr. Hoi An er en meget lille hyggelig by, hvor der ikke er den store trafik i forhold til Hanoi, så derfor var det rigtig hyggeligt at bruge torsdagen på at cykle rundt og se byen. Vi nåede dog kun ned til Cui Dai strand, hvor vi strandede hele dagen:)

Team Easy On er klar til at indtage Hoi Ans gader.

Vejret var rigtig lækkert i Hoi An og solen skinnede hele dagen. I Hanoi er der også varmt, men solen skinner sjældent en hel dag.

Ritualet.

Cui dai strand.

Nyder en lille kokosnød og kokosvand:)

Palmen kunne ikke klare, at jeg lænede mig op ad den:)

Hoi An bliver også kaldt skrædderbyen, så om aftenen, måtte vi ind og se hvad skrædderne havde at byde på:) Efter nogle timer med billeder, materialer, opmålning, prutte priser, fandt vi alle frem til nogle ting, som vi gerne ville have syet. Jeg valgte at få syet 2 par sandaler, 2 kjoler, 1 jumpsuit og 2 toppeskjorter. Jeg tager hatten af for Stephan, han er en mand med meget stor tålmodighed. Forestil jer 4 piger sluppet løs hos skræddere, hvor man kan få syet alt i alle mulige afskygninger!

I gang med at vælge læder til sandalerne

Fredag morgen havde vi booket en snorkeltur ud til Cham Island, som ligger ca. 1 time i båd fra Hoi An. Vejret var det bedste- det perfekte snorklevejr!

Lis og Katrine klar til vores snorkletur

Da vi var i Nha Trang i maj måned, var vi også på en snorkletur, men denne her tur i Hoi An var klart den bedste. Instruktørerne på båden var fra Europa og kom med en hel del flere informationer. 2 af intruktørerne havde været i Danmark, i Odense og Århus, så det var da meget skægt.

Cham Island

Lisa havde et undervandskamera med, et godt gammeldags ét af slagsen, som skal sendes ind og fremkaldes:) Vi fik set en masse flotte fisk og store flotte blå søstjerner. Og da kameraet først skal en tur til fotohandler, så må i nøjes med et billede leveret af google.

Direkte fra google.

Da vi havde snorklet i ca. 1 time, sejlede vi videre om på den anden side af øen. Her kunne vi enten vælge en gåtur op til en landsby eller at ligge på stranden samt snorkle videre. Katrine og jeg valgte at nyde stranden og snorkle lidt mere, mens de 3 andre valgte at se landsbyen. Der blev dog også lige tid til at skrive ritualet endnu engang:)

Og selvfølgelig ritualet

Da de andre kom tilbage fra landsbyen og vi havde fået frokost, var der tid til at slappe af i hængekøjerne, som var bundet rundt om palmerne- så bliver det ikke mere ferieagtigt:)

Ren afslapning i hængekøjerne

Om lørdagen var vi på et madlavningskursus. Vi startede med at tage på det store madmarked, hvor man kunne købe alt. Guiden som stod for det hele, fortalte lidt om hver ting og vi fik hver stukket en indkøbstaske i hånden, som vi kunne fylde med råvarer. 

Selv friske larver kunne vi købe.

Kødmarked.

Da vi havde fået købt alt hvad der skulle bruges til de 4 retter vi skulle kokkere, blev vi sejlet ud til en lille ø, hvor vi skulle male risene og lave rismælk, som også var ingredienser i retterne.

Øens charmetrold var den lille hund, Lulu. den fik charmeret sig ind i alles hjerter!

Charmetrolden Lulu




Vi blev alle udstyret med rishatte, så vi kunne gå all in på den vietnamesiske fashion.

De var faktisk enormt behagelige og praktiske at have på, da solen valgte at kigge frem fra skyerne.

Ja man kan jo næsten ikke se, at vi ikke er vietnamesere:)

...Nu både med rishat og vietnamesisk håndtegn- hvad skal det ikke ende med!

Efter vi havde malet ris og lavet rismælk, blev vi sejlet ud til endnu en ø, hvor der var dækket op til det helt store madlavningskursus. Hattene røg af og vi blev istedet iført forklæder! NU var vi klar til at lave vietnamesisk mad.

De fantastiske 5

Den første ret vi skulle lave, var den berømte vietnamesiske suppe, Pho Bò Hà Nôi, som er en suppe, med kødstykker og nudler. Den fås på samtlige gadekøkkener.

Katrine i gang med suppen

Anden ret vi skulle kokkere var Goi Cuôn, friske forårsruller i rispapir. Først startede kokken med at fortælle, hvilke ingredienser der skulle bruges og derefter hvordan vi skulle lave dem.

Normalt er jeg ikke så vild med disse friske forårsuller, da de altid indeholder coriander, men her kunne vi vælge at undlade dem- så det gjorde vi alle sammen:) Uden coriander er disse forårsuller virkelig lækre.

Resultatet af Goi Cuôn 

Tredje ret var Bánh Xèo, som er rispandekager med rejer og kød, som skal rulles ind i rispapir med en masse salat og urter- endnu engang blev corianderne pænt lagt til side. Denne ret var den sjoveste at lave, da kokken udfordrede os i at vende pandekagerne i luften. Jeg klarede det vist ikke til UG, da min kun blev vendt halvt:)  Men vi har fået opskrifterne med hjem, så jeg har mulighed for at øve lidt mere:)

Bánh Xeò

Fjerde og sidste ret var Bún Bò Nam Bô. Det er en kødsalat, som smager bedre end den lyder:) Vi har smagt denne vietnamesiske ret på restauranten KOTO, og vi måtte tilstå at KOTO's Bùn Bó Nam Bô smager bedre end den vi selv lavede.

Bún Bò Nam Bô.

Vores kok, som viste os, hvordan vi skulle lave retterne. Hun blev også kaldt chilidamen, da hun spiste hele chilis uden at foretrække en mine.

Resten af tiden i Hoi An blev brugt hos skrædderne, da vi måtte vende tilbage 4 gange, før vi var tilfredse med resultaterne.

Da vi skulle flyve mod Hanoi, var vi oppe kl. 4.00 for at skulle flyve kl. 6.10, men vi lettede ikke til tiden og først da vi var 1/2 time forsinket, blev vi bedt om at forlade flyveren, fordi der var noget galt med den. Så vi fik lov til at vente yderligere 3 1/2 time i Da Nangs lufthavn. Vi fløj med Vietnam Airlines, nogle kalder dem dog Sorry Airlines, fordi de altid bliver forsinket.   

Trætte mennesker

Da vi kom tilbage til Hanois lufthavn, var Katrines kæreste, Jonas landet i Vietnam.

Aftenen inden Lisa og Stephan skulle mod DK, tog vi dem med ud på restauranten Sen Tay Ho. Her havde vi også inviteret noget af Lisas familie med.

Dejligt med besøg

Karaoke for fulde drøn

Efter vi havde spist på restauranten blev vi inviteret ud til karaoke med Lisas anden fætter. Vi troede at det "bare" var en stor karaoke bar, hvor alle sang med på sangene. Men det her, var meget bedre! Han havde lejet et helt lille lydtæt rum til os, med personlige bartender, hvor vi kunne holde vores egen karaoke aften. Hvilket jeg egentlig også tror var meget fornuftigt, det ville næsten være synd, hvis andre skulle høre på vores skønsang:)

Det var virkelig sjovt- og det blev endnu sjovere, da vi så, at de havde Aqua sange, som vi kunne synge:) I Vietnam er de meget glade for boybands, så vi fik givet den fuld skrue med både Backstreet boys og Westlife:)

Inden Lisa skulle hjem, ville hun gerne lige forbi en frisør, så vi tog afsted sammen med hendes famile. Servicen var i top og intet mindre end 2 mænd stod konstant rundt om Lisas hår. De var så grundige at vi var hos frisøren i 3 timer!

 

Vi har en uge tilbage i praktikken og så rejser vi til Ho Chi Minh City d. 29. juni og er der i 4 dage, hvor vi efterfølgende tager 5 dage på øen Phu Quoc. 

Så den næste uge skal vi bruge på at se det sidste af Hanoi og have shoppet de sidste gaver og ikke mindst have fundet ud af, om vi skal leje et fragtskib hjem eller om vores kufferter mon er store nok til alt det vi har fået samlet os de sidste par måneder:)

Hej for nu:)